Mangel på D-vitamin og IBS

Mangel på D-vitamin og IBS

Mangel på D-vitamin og IBS

Mangel eller næsten-mangel på D-vitamin kan forværre symptomer hos folk med irritabel tyktarm (IBS)

Det er aldrig favorabelt at have et lavt D-vitaminniveau. Men hvad er sammenhængen mellem et lavt eller næsten-lavt D-vitaminniveau og IBS? Et dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret klinisk studie har undersøgt dette (1).

HVAD GJORDE DE?
Halvdelen af studiets deltagere (personer med IBS) modtog i 6 måneder 50.000 IU D-vitamin hver anden uge, tilsvarende omkring 3.500 IU (87.5 mcg) dagligt. Den anden halvdel modtog placebo. De målte på sværhedsgraden af IBS og livskvalitet før og efter interventionen med D-vitamin, samt forekomsten og sværhedsgraden af symptomer som bl.a. mavesmerter, oppustethed, luft i maven, utilfredshed med toiletvaner mm. før, under og efter interventionen. Gennemsnittet af D-vitaminniveau hos deltagerne fra starten var lige på grænsen til at være for lavt (~50 nmol/l, rangerede med plus/minus ~25 nmol/l).

HVAD FANDT DE?
En signifikant større lindring i symptomer: Mavesmerter, oppustethed og luft i maven hos dem som modtag D-vitamin sammenlignet med placebo-gruppen (som ingen D-vitamin fik). De fandt dog ingen forskel på tilfredsheden af toiletvaner – dvs. det har nok ikke haft den store effekt på forstoppelse eller diarré.

Der var nogen grad af ”placebo effekt” – altså hvor deltagere i placebo-gruppen også oplevede en gavnlig effekt. Dog var denne effekt signifikant mindre på langt de fleste målepunkter, end hos dem som modtog D-vitamin.

Der var større forbedring af livskvalitet hos dem som i forvejen havde lavt eller mangel på D-vitamin, end dem som ikke havde det.

OBS: Studiet angiver, at der ikke var signifikant forskel i deltagernes kostvaner før og efter interventionen. Det er dog en meget usikker variabel, da det ikke fremgår, at de monitorerede hvad deltagerne spiste gennem studieperioden. Vi kan med andre ord ikke vide, om nogle kostmæssige forskelle har medvirket til resultatet.

Hvad kan være mekanismerne bag denne mulige virkning af tilskud med D-vitamin på IBS-symptomer?

IMMUNSYSTEM: D-vitamin kan påvirke vores immunsystem, og kan virke balancerende på en immunrespons som eksempelvis inflammation og evnen til at bekæmpe ”dårlige” tarmbakterier (2,3). Eftersom nogle IBS-symptomer kan opstå fra en ubalanceret immunrespons i tarmen, kan D-vitamin muligvis bidrage til en mere optimal immunrespons.

TARMBARRIERE: D-vitamin påvirker sundheden af vores tarmbarriere, og mangel på D-vitamin kan medvirke til en mindre stærk og modstandsdygtig tarmbarriere (4,5). Tarmcellerne i det inderste lag i tarmvæggen sidder sammensat af små proteinkomplekser, som sørger for at regulere hvad vi optager fra tarmen. Tilskud med D-vitamin har tidligere vist at kunne styrke tarmbarrieren (5).

NERVESYSTEM: D-vitamin kan muligvis påvirke vores nervesystem – også vores nervesystem i tarmen, og dermed muligvis påvirke opfattelsen af smerte fra tarmen (9).

TARMFLORA: Mangel på D-vitamin er associeret med en ændret sammensætning i tarmfloraen, som muligvis kan fremme inflammation og irritation i tarmen (2,3).

TAKEAWAYS?
Studiet foreslår, at der kan være en gavnlig effekt af et tilskud med D-vitamin for personer som lider af IBS, selvom man ikke er under grænsen for D-vitamin-mangel (< 50 nmol/L) – men primært er der gavn at hente, hvis man i forvejen har tendens til et lavere niveau af D-vitamin.

More is not better: Studiet har ikke anvendt kæmpe doser af D-vitamin (selvom de anvendte megadoser på én gang hver anden uge), og har ikke pr gennemsnitlig dagsdosis anvendt doser over Sundhedsstyrrelsens øvre anbefaling (højst 100 mcg dagligt). Det er ganske vist højere doser end de sædvanligvis anbefalet ~10-20 mcg dagligt (8). Vi anbefaler ikke, at man tager megadoser, men at man i stedet tager en fornuftig, normal dagsdosis, som passer til det individuelle behov.

Det er altid en god idé at få testet sit D-vitaminniveau (25-OH-Vitamin D) før tilskud tages – så man ikke risikerer for høje og giftige niveauer af D-vitamin i blodet. Tilstrækkeligt indtag af Vitamin K2 og A-vitamin kan muligvis også beskytte mod for meget D-vitamin (7). Vitamin K2 findes i fermenterede fødevarer som hårde oste eller fermenterede sojaprodukter som f.eks. natto. Lever (ja, indmad!) er en glimrende kilde til A-vitamin.

Selvom et tilskud med D-vitamin muligvis kan være gavnligt ved IBS, så er det ofte ikke alene nok til en tilfredsstillende bedring af IBS på længere sigt. Dette kræver ofte en grundigere udredning for årsagen til IBS. Men en mangel på D-vitamin bør altid korrigeres.

SOLSKIN: For mange kan det være en god idé at supplere med tilskud af D-vitamin – i hvert fald i en periode om året – med forudgående måling af D-vitaminniveau i blodet. Men den bedste kilde til D-vitamin er solskin. Vi ønsker os mere sol igen i Danmark

Referencer:
1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27154424
2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29161417
3. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28285654
4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17962355
5. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26137304
6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5588633/
7. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17145139
8. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/dli-medicin/?id=6764
9. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5588633/