Øget tarmpermeabilitet.
Kært barn har mange navne. Du kender det måske som ”leaky gut” eller ”utæt tarm”. Men ”øget tarmpermeabilitet” er den faglige betegnelse for tilstanden.
Øget tarmpermeabilitet er en tilstand i tarmen, hvor tarmens slimhindeceller løsner sig en smule fra hinanden – og dermed udgør en ringere barriere mellem tarmens indre, og resten af kroppen inkl. blodbanen. Vores tarmslimhinde og tarmvæg er vores grænsekontrol, som bør være yderst velreguleret, og meget nøje selektere, hvad der passerer (optages gennem tarmen), og hvad der ikke får lov at passere.

Hvis de naboliggende celler i tarmens slimhinde løsner sig lidt fra hinanden, kan tarmen ikke længere opretholde en grundig grænsekontrol – og bliver i stedet mere gennemtrængelig, eller ”permeabel”. For store molekyler fra tarmens indre, f.eks. affaldsstoffer fra bakterier eller fra vores mad, kan pludselig trænge gennem tarmbarrieren, ned i de dybere lag i tarmvæggen og ud i blodbanen. Det får immunforsvaret til lugte fare og sætte sine tropper ind til en omgang inflammation.

Derfor kan en øget tarmpermeabilitet have vidtrækkende konsekvenser for vores immunforsvar – og dermed vores generelle helbred. Tilstanden er ganske vist også associeret med en lang række af livsstilssygdomme og kroniske sygdomme, f.eks. autoimmune sygdomme som diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, allergier, neurologiske lidelser og mange andre. ”Utæt” tarm er ikke en egentlig diagnose i sig selv, men kan snarere betragtes som et led i udviklingen af andre sygdomme.

Nogle af de ting, som kan bidrage til at gøre tarmen mere utæt er patogene (fjendtlige) mikroorganismer (f.eks. en infektion), eksponering for toksiner (f.eks. tungmetaller, kemikalier), nogle medicintyper (f.eks. kemo og NSAIDS), alkohol og rygning, stress, gluten (hos nogle, særligt ved cøliaki), mangel på vigtige næringsstoffer som D-vitamin, A-vitamin, zink og protein.

Der er stadig meget vi skal lære, men én ting synes at være sikker: Vores tarmbarriere spiller en vigtig rolle for vores sundhed.

Referencer:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29922669/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25220018/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30720188/

https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0039935

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31581491/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5440529/