Et syrebål i maven, kender du det?

Et syrebål i maven, kender du det?

Et syrebål i maven, kender du det?

Hører du til de op mod 20-40% danskere, som i perioder oplever den væmmelige følelse af et syrebål i maven? 🔥

Hvis du gør, så lider du formentlig af dyspepsi. Dyspepsi er paraplybegrebet for en bred vifte af problemer fra den øvre del af mave-tarmsystemet, og indebærer symptomer som halsbrand, sure opstød, tidlig mæthedsfornemmelse, kvalme, mavesmerter og oppsustethed. Hvis sure opstød og/eller halsbrand er de dominerende symptomer, antager man, at der med stor sandsynlighed kan være tale om dét, der med et fint udtryk hedder gastroøsofageal reflukssygdom (GERD). Det er et langt ord for at sige: Mavesækkens indhold, heriblandt mavesyre, skvulper den forkerte vej – opad. De fleste mennesker kan opleve dyspepsi, hvis de overspiser. Bare tænk på juleaften – dér er smæk på de sure opstød!

Men hvis du oplever det regelmæssigt, kan der være grund til at undersøge det nærmere. Måske du har oplevet bare at få ordineret syrepumpehæmmere og så… ja så ikke så meget mere. Syrepumpehæmmere kan være en berrettiget behandling i nogle tilfælde, særligt hvis der er syreskader på slimhinden i mavesæk eller spiserør (som kan ses ved kikkertundersøgelser). Men de er langt fra altid den rette behandling – og slet ikke den eneste mulige behandling! Det afhænger jo helt af årsagen. Vær nysgerrig på årsagen, så du bedst muligt kan slippe af med symptomer på længere sigt.

Hvad kan syrebålet skyldes?
🔥 Mavekatar (betændelse i mavesækkens slimhinde)
🔥 GERD (refluks)
🔥 Helicobactor Pylori (infektion i mavesækken)
🔥 SIBO (bakteriel overvækst i tyndtarm)
🔥 Tarmsygdomme (f.eks. Crohn’s, Cøliaki)
🔥 Medicin (f.eks. NSAIDs smertestillende)
🔥 Overvægt (skaber ekstra tryk på maven)
🔥 Stress og angst
🔥 Fødevareallergier og -intolerancer
🔥 Slap lukkemuskel mellem spiserør og mavemund
🔥 Spiserørsbrok
🔥 Stort indtag af alkohol (skader slimhinden)
🔥 Langsom tømningstid i mavesækken (f.eks. ved nervesygdomme)

Vil du have hjælp til at komme af med din halsbrand?