De 3 P’er

De 3 P’er

De 3 P’er

Probiotika, præbiotika og polyfenoler

De 3 P’er vil din tarm og krop elske dig for at kende. Og spise. Det er 3 ting, som er et kærligt kram til din tarmflora – 3 ting, som kan påvirke den positivt, gøre den mere mangfoldig og robust.

Probiotika (mælkesyrebakterier): Gavnlige bakterier til din tarm. Du får dem bl.a. ved at spise fermenterede fødevarer som f.eks. kefir, saurkraut og kombucha, eller ved at tage et kosttilskud med probiotika (ikke alle har behov for kosttilskud, det afhænger af den individuelle situation). De har et utal af gavnlige funktioner i din tarm, bl.a. at beskytte den mod fjendtlige bakterier.

Præbiotika: Næring til dine tarmbakterier. Det er fibre, som vores tarmbakterier kan fermentere, og du finder dem i planteriget, f.eks. fra bælgfrugter, jordskokker, hvidløg, løg, asparges, porre, fuldkorn m.m. Dét de skal bruge for at formere sig og til at producere de stoffer, som kan gøre godt for vores tarm – og generelle sundhed.

Polyfenoler: Plantestoffer. Alle de farver og plantekemikalier, som grøntsager, frugter, bær, nødder, kerner, frø, korn og bælgfrugter indeholder. De er, ligesom præbiotika, også god næring til din tarmflora – og sundhed.

Har du fået dine 3 P’er i dag?