Eksem og irritabel tyktarm

Eksem og irritabel tyktarm

Eksem og irritabel tyktarm

.. to ting, som ofte går hånd i hånd.

Atopisk eksem (atopisk dermatitis, også kaldet astmaeksem eller børneeksem), en kløende og inflammatorisk tilstand i huden, som kan opstå når immunsystemet overreagerer på noget, dvs. opfatter noget som farligt og fremmed, og dermed skaber en allergi. Eksem kan faktisk have ret meget at gøre med, hvad der foregår i din tarm.

Et observationsstudie på folk med irritabel tyktarm (IBS) fandt, at næsten 57% af dem også havde atopisk eksem (i modsætning til kun 28% i kontrolgruppen med folk uden IBS) (1).

Tarmen har en enorm indflydelse på dit immunsystem (ja faktisk indeholder tarmen størstedelen af dit immunsystem) – og som nævnt er det immunsystemet, der er i spil ved eksem. Vi ved bl.a. at der ved IBS kan være ændringer i immunceller i tarmen kaldet ’mastceller’. Mastceller udskiller histamin, et stof som dannes i store mængder under en allergisk reaktion.

Også andre overfølsomheds- og allergiformer, som f.eks. høfeber og astma, ses hyppigere hos folk med IBS og andre funktionelle tarmlidelser (2).

IBS kan skyldes mange forskellige ting, bl.a. bakterielle forstyrrelser i tarmen, midlertidige eller permanente fødevareintolerancer osv. og løses som regel ikke bare ved at ”spise fiber HUSK”. Men har man både eksem eller anden form for overfølsomhed og samtidig IBS, kan det godt betale sig at arbejde med at forbedre tarm-situationen – for også at målrette eksem m.m.

Referencer:
1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6749755/
2. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24961872/