
Supernerven
Hvordan vagusnerven kan styrke din fordøjelse og mentale ro
Hvorfor får vi sommerfugle i maven, når vi er spændte? Hvorfor kan en stresset periode udløse mavesmerter, oppustethed eller ændrede toiletvaner? Og hvorfor oplever så mange mennesker, at deres fordøjelse aldrig helt falder til ro, selvom de gør “alt det rigtige”?
Svaret findes ofte i den tætte forbindelse mellem hjernen og tarmen. En forbindelse, der vidner om, at fordøjelsesproblemer, stress og uro hænger tættere sammen, end de fleste tror. Midt i denne forbindelse finder vi vagusnerven – en supernerve, som er kroppens vigtigste kommunikationsvej mellem hjerne og tarm.
Din hjerne taler til din tarm – og omvendt.
“Når vi begynder at forstå, at fordøjelsen reagerer på, hvordan vi trækker vejret, hvordan vi spiser, hvordan vi sover, vores omgivelser, næringsstatus, stressniveau og døgnrytme, ja, i det hele taget, hvordan vi lever, føler og tænker, så begynder mange symptomer at give mening i et nyt lys. Og så åbner der sig også nye muligheder.”
– Tine Jørgensen, forfatter til Supernerven
Forstå hvorfor din mave reagerer
Ikke flere hurtige løsninger eller tilfældige kostråd. Du lærer, hvordan hjernen, tarmen, mikrobiomet og vagusnerven arbejder sammen – og hvorfor symptomer som oppustethed, mavesmerter og uro ofte hænger tæt sammen.
Giv kroppen de rigtige signaler
Bogen giver dig konkrete redskaber, som hjælper kroppen tilbage i en tilstand, hvor fordøjelsen kan fungere.
Du lærer blandt andet, hvordan vejrtrækning, søvn, døgnrytme, bevægelse, måltider og nervesystem påvirker din fordøjelse, og hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel.
Spis næring til både nerver og maver
36 opskrifter udviklet af kogebogsforfatter Simon Weisdorf gør det nemt at omsætte bogens principper til hverdagen.
Opskrifterne er justerbare og opbygget op i BASIS og BOOST, så du kan tilpasse kosten efter, hvor din mave er lige nu. Opskrifterne er udviklet til at styrke både fordøjelsen og nervesystemet.
Tine Jørgensen
Tine er Danmarks største Tarmnørd. Hun har en kandidatgrad i klinisk ernæring fra Københavns Universitet, og er specialist i fordøjelsessundhed. Hun har gennem mange år hjulpet mennesker af med fordøjelsesproblemer, og er forfatter til flere bøger, herunder bestselleren Fix din fordøjelse.
Simon er kogebogsforfatter med fokus på sund og lækker mad, og har udviklet opskrifterne til bogen. Til dagligt står Simon bag opskriftsuniverset CookingClub og er redaktør på bogserien I Forms Successguider. Han har lavet opskrifter til en stribe kogebøger, heriblandt bestsellerne Velsmurt og Anti-inflammatorisk Topform.

Har du nogensinde tænkt..
.. Hvorfor reagerer min mave, når jeg er stresset?
.. Hvorfor kan jeg være oppustet, selvom jeg spiser “sundt”?
.. Hvorfor falder min mave aldrig rigtigt helt til ro?
Din mave lever ikke sit eget liv. Den lytter til din hjerne, dit nervesystem, dit mikrobiom, din søvn og døgnrytme, dine måltider, din næringsstatus, dine tanker, dit tempo… Så måske din mave faktisk bare reagerer på de signaler, den modtager. Signaler, som du kan ændre på og skabe bedre betingelser for din fordøjelse.
Det er dét, Supernerven handler om.




