Du kender det nok: Det sitrer og blafrer i maven, som var den fyldt med små sommerfugle 🦋

Måske fordi du skal noget vigtigt. Eller fordi noget føles spændende eller usikkert.

Og så siger vi: “jeg har sommerfugle i maven” – mens vi mener: “jeg er nervøs” eller “jeg er spændt“.

Eller vi siger: “du må ha’ is i maven“, når vi skal bevare roen.

Vi kan måske også ligefrem være ved at “skide i bukserne af skræk“, når vi bliver bange 😱

For intuitivt ved vi det godt, selvom vi måske ikke tænker over det: Maven er et sanseorgan. 

Et sanseorgan, som er så tæt forbundet med din hjerne – dit nervesystem –, at forskerne kalder tarmen for vores anden hjerne 🧠

Når du mærker uro, spænding eller pres, så mærker din mave det også.

Hos mange af dem, jeg møder i klinikken, er det faktisk ofte hér, fordøjelsesproblemerne begynder: En periode med stress, et traume, bekymringer eller på anden vis følelsesmæssig overbelastning.

Og pludselig reagerer maven: med oppustethed, forstoppelse, diarré eller smerter.

Du har en direkte motorvej mellem din hjerne og din tarm: vagusnerven. Jeg kalder den tarmhjernen 💩🧠

Dén motorvej skal plejes, styrkes og vedligeholdes for at kunne sende de rette signaler frem og tilbage mellem fordøjelsen og hjernen. Det er nemlig gennem denne motorvej, at kroppen vurderer, om der er overskud til at sætte fordøjelsen igang:

“Er det trygt at fordøje lige nu, eller må jeg prioritere ressourcerne andre steder?”

Sådan ville du høre din krop tale hele tiden, hvis den kunne tale. Og det gør den faktisk også – bare i symptomer og mavebesvær.

Hvis hjernen er overfyldt af alarmer, begynder kroppen at tale – og maven bliver mikrofonen.

Tarmhjenen (vagusnerven) bestemmer, om du får lov at fordøje. Beder du kroppen om at prioritere noget andet, så sætter den fordøjelsen på pause.

Det er ren biologi.

Maven reagerer ikke bare på mad, men på hele din indre tilstand. 

Mad har stor betydning for, hvordan din mave opfører sig. Men mad er ikke hele løsningen på dine fordøjelsesproblemer.

Men inden du tænker: “Åh nej, endnu en liste af ting, jeg skal gøre for min mave…”

Så får du den gode nyhed: Du skal ikke gøre mere. Du skal gøre mindre.

Det handler ikke om at flere ting i et allerede overfyldt program. Du nytter ikke at stresse over, at nu skal du lige klemme meditation, kolde bade, rødt lys og gåture ind mellem aaalle de andre daglige gøremål (hej koordinering, arbejde, aftensmad, opvask, børnehentning, planlægning osv. osv.🤯)

Det handler om at prioritere og skabe små lommer af mikro-ro i det, du allerede gør. En rolig vejrtrækning kan være mere virksomt end et nyt punkt på listen.

Fordøjelsen vågner, når kroppen mærker tryghed. Både i form af nok (og den rigtige) næring, ro, døgnrytme, kosttilskud, fordøjelses-tændere og andre greb i din livsstil, du kan skrue på.

Når fordøjelsen vågner kan oppustetheden falde. Luften kan piftes ud af ballonmaven.

Og så kan du igen spise uden frygt for, at maven puster sig op.

Så kan du knappe bukserne igen – også sidst på dagen.

Når du lærer at forstå din tarmhjerne og give den de rette signaler, vil du opdage, at en rolig mave ikke kræver et perfekt liv – bare de rigtige greb på de rigtige tidspunkter.

Du skal arbejde med hele systemet — mave, mad, nervesystem og livsstil.

Og det er præcis, hvad jeg guider dig igennem i Farvel til Ballon og Ballademaven🎈

Du får både konkrete redskaber, opskrifter og teknikker, og forståelsen for den sammenhæng, din mave har prøvet at fortælle dig hele tiden.

👉 Giv din mave (og dig selv) den ro, du fortjener: Farvel til Ballon og Ballademaven🎈

💛 Tine

Tarm-Tine